Kære 60+er

Referat af 60+ udvalgsmøde.

Tirsdag den 25. maj 2021 kl. 1430 afholdt udvalget møde i klublokalerne i Greve Idrætscenter.

Deltagere: Jane, Elisabeth, Birthe, Helle, Preben, Niels og Bjørn (ref.)

Afbud: Lis

Vi kan igen begynde at samles og derfor planlægger vi:

Store Badedag den 11. juni 2021 med den18. juni 2021 som reservedag, hvis vejret ikke arter sig.

Der bliver meldt ud dagen før hvis vi ændrer datoen.

Efter løb, PW og udstrækning og badning (ikke en tvang) er der morgenmad.

Det forgår ved Lynghuse, pladsen ved toiletterne efter vores startsted.

Fælleskassen betaler for morgenbrød og en ”lille én”.

Deltagerne medbringer selv kaffe eller te efter behov.

Vores traditionsrige sommerfest bliver afholdt den 26. august 2021 kl. 1400, med 31 august som reservedag.

Mere herom senere.

Vi vil igen i år arrangere et efterårsarrangement nemlig en heldags vandretur på Amagerminoen. 21 km.

Det bliver onsdag den 22. september med 29. september som reservedag.

Mere herom senere.

Julefesten bliver i år afholdt den 2. december 2021 kl. 1300.

Bemærk i øvrigt at vi har flyttet ugedagen til den første torsdag i dec og ikke som normalt den sidste fredag i nov. 

Det samme gælder for sommerfesten hvor vi også har flyttet ugedagen til torsdag. Flere har spurgt hvorfor vi skal holde vores

sammenkomster om fredagen når vi ikke længere er erhvervsaktive. Derfor dette forsøg.

Mere herom senere.

Fejring af mærkedage omkring bordet i strandparken. Udvalget diskuterede dette emne som flere har meninger om. Stort set alle

i udvalget var enige om at vi ikke skulle finde regler for dette. Det står fuldstændig frit for om man ønsker at fejre en forårsdag,

fødselsdag eller andet sammen med alle jer fantastiske 60+ere.

Det vil vi ikke lægge nogen hindringer i vejen for. D.v.s ingen tvang overhovedet og niveau er helt op til den enkelte.

Dog kan vi godt have i baghovedet at niveauet ikke skal skrues for højt op. 

Hilsen

Udvalget